KYLLING I RØDVIN OG COGNAC

 

Ingredienser (4 pers.)

1 kylling (1300-1400g)
100 g kogeflæsk (1 skive)
1/2 dl cognac
3/4 liter rødvin (1 flaske)
1/2 laurbærblad
2 kviste timian
1 fed hvidløg i skiver
10 skalotteløg
1 1/2 tsk. salt
peber
100 g persillerod (1 stk.)
250 g champignon
1 bundt hakket persille
2 spsk. majsstivelse
1/2 dl vand
flutes

Kyllingen parteres i 6-8 stykker. Flæsket skæres i små terninger, svitses godt i en gryde og tages op. Kyllingestykkerne brunes i det afsmeltede fedt, fedtet hældes fra. Cognac hældes over kyllingen og antændes (husk at slukke for emhætten). Når flammerne er døet hen, tilsættes flæsk, rødvin, laurbærblad, timian, hvidløg, skalotteløg, salt og peber. Retten snurrer ca. 30 min., laurbærblad og timiankvist fjernes. Gulerod og persillerod skrælles, skæres i terninger og tilsættes, snurrer yderligere 5 min. Champignonerne skæres i skiver, svitses på en tør pande og tilsættes sammen med persille. Retten jævnes med majsstivelse udrørt i vand og smages til.