GRILLET KYLLINGEBRYST MED ESTRAGON OG BACON

 

Ingredienser (4 pers.)

4 kyllingebryster
1 pk. bacon
1 bdt. frisk estragon
4 tsk. groftmalet sennep
kødnåle
salt og friskkværnet peber 

Pil bladene af estragonbundtet og skyl dem. Drys kyllingebrysterne salt, peber og sennep på begge sider. Kom estragonblade på begge sider af kyllingebrysterne og rul to stykker bacon omkring hvert kyllingebryst. Stik en kødnål eller tandstikker i hvert kyllingebryst til at holde på baconskiverne. Kom dem på grillen og grill dem ca. 10-15 min. på hver side.

Server med nye kartofler, estragon-sennepssauce og salat