ENEBÆR

 

Enebær anvendes i hønsebouillon, marinader, surkål, til vildt og i vildtsaucer. Enebær fremhæver vildtsmagen.

Det er godt at blande knuste enebær med forskellige krydderurter - de giver en udsøgt smag til pastasaucen.

I Danmark vokser enebær fortrinsvis i Vestjylland og på Bornholm.

I middelalderen anså man enebær for at have en magisk lægende kraft og endnu idag bruger vi enebær til bl.a. at fremme appetitten.

Latinsk betegnelse: Juniperus communis